Pan over græsset og pludselig svæver i drømme
Pan havde sit hjem i det rustikke Arkadien og var også guden af marker, dale og lunde, fårehyrde og deres flokke, og i den forstand kan han appellere til den nutidige, måske noget romantiserende idé og ønske om ”at gå tilbage til naturen”. Samtidig er han forbundet med sex og fertilitet, og derigennem er han også et billede på de voldsomme — og nogen gange voldelige — skabende kræfter, der også er en del af naturen. Som en rustik gud blev Pan typisk ikke tilbedt i templer men i huler og grotter. Ud over sit væsen som halv ged, er Pan også betegnet ved sin panfløjte. Med afsæt i Pan myten undersøger kunstnerne således figuren Pan gennem billede, tekst, og ikke mindst lyd, og i den danske natur, præget af kultiverede marker og lunde. Der undersøges forholdet mellem menneske, kultur og natur. I processen arbejdes der med at nedbryde eller gå bag om ”det dannede” og kulturelle sprog og lade et nyt sprog opstå. Pan udtrykker sig fra den frie og ukontrollerbare eros, men også som én der kæmper i spændingsfeltet mellem magt, undertrykkelse og længslen efter at stå sandt i verden. I den forstand udtrykker han også noget ved naturen, som vi nok ikke hæfter os ved til hverdag, men måske burde.
Pan over græsset og pludselig svæver i drømme
Et tvær-kunstnerisk undersøgelse af forholdet mellem begær, natur og magt
Sofie Kragh-Müller
Vreden og frustrationen bunder ikke i det, som vi endnu ikke kan få fat i, men i det, som vi har mistet, fordi vi kontrollerer det og hersker over det.
- Hartmut Rosa. Det ukontrollerbare. 2020
2022: Jeg befinder mig på Amager Fælled en kold vinterdag, hvor alting fryser til. Fælleden som få år før blev affredet, så man kunne bygge boliger ”der lader naturen komme helt tæt på i et bæredygtigt samspil”, som det lyder i en introduktion til det nye boligområde.
Egentlig er jeg på vej hjem, men ender den dag med at drive omkring. Jeg lader mig opsluge af stierne, som, forekommer det mig, repræsenterer menneskets trang til at kontrollere livet med en lige linje mellem to punkter¹. Jeg får lyst til at se hvad der sker, hvis jeg skriver mennesket (og dermed mig selv) ud af ligningen. Hvad begynder at tale og på hvilken måde? Er der en form for egen eksistens, jeg måske, bare et øjeblik, kan fange?
¹ (”Den såkaldte livskunst” mellem to punkter fører til barbari. Hans Blumenberg refereret i Situation og Konstellation af Hartmut Rosa, s. 33).
I de kommende år begynder jeg at filme stierne ”som om de var mennesketomme” i forsøget på at lytte til det usynlige. Jeg vil begribe min egen længsel efter naturen og min samtidige voksende afmagtsfølelse. Jeg følger maskiner og mennesker, der henover året tærsker sivområderne, beskærer træerne, rydder buskads, og jeg registrerer hvordan løbere, hundeluftere, cyklister og folk der kommer for at ”rekreere på naturen” stiger i antal i takt med at nye store boligområder etableres. På den sydlige del, på Lærkesletten, skyder højhusbyggeriet op og samtidig intensiveres kampen mellem en stor gruppe modstandere af byggeriet.
Før byggeriet cyklede jeg over Lærkesletten forår og sommer med lærkerne der stod i luften, syngende, over deres reder. Jeg har kørt her om aftenen og mødt flokken af dådyr. Jeg har fundet fred og brombær og hyld og humle. Men der er en anden side af fælleden, som kolliderer med mit naturromantiske forhold til området.
Fælleden var i mange år også kendt som et område med historier om blottere, voldtægtsforsøg og købe- og engangssex mellem fremmede. Lærkesletten er i virkeligheden en gammel losseplads. I sprækker fra byggeriet kan nu måles opsivende metangas og når det regner finder man tungmetaller som bly og arsen i vandpytterne.
Freden og ”den vilde natur” er en illusion og min glæde over naturen handler mest af alt om, hvad naturen kan gøre for mig, så jeg føler fred. En fred som paradoksalt nok er vokset i takt med, at området er blevet mere og mere civiliseret – eller om man vil, koloniseret. Min længsel efter naturen er altså ikke uskyldig, men rummer begæret efter på den ene side en kontrolleret natur, som efterlader en forestilling om en harmonisk forbindelse og på den anden side vrede og afmagt, når jeg bliver mindet om, at harmonien er forstyrret og kontrolleret.
I myten om naturguden Pan spejles dette dilemma i historien om hans længsel efter vandnymfen Syrinx, som han begærer intenst, men som igen og igen flygter fra ham. Han nægter at give op og jagter hende så utrætteligt, at hun til slut i desperation forvandler sig til et siv. Men heller ikke det stopper ham. Af sivet laver han en fløjte. Nu kan han, på trods af sin store sorg over ikke at få forløst begæret, kontrollere Syrinx i hendes nye form som fløjte.
Pan over græsset og pludselig svæver i drømme
Og pludselig var vi i et rum og pludselig drømmer jeg
og åbner øjnene og pludselig måske
dybere katastrofe
men jeg er stadig åben bekræftet
dyrene skinner hele natten
og pludselig svæver i drømme
over alt det jeg har lyst til at drømme nøgen
og pludselig helt tæt
made dig og sove den åbne ild og diskutere døden
det hele falder til jorden
for du har det med at undvige.
Værket kan også streames som lydfil her
Videolydværket er skabt som en fælles udforskning mellem komponist Ditte Rønn og forfatter Sofie Kragh-Müller fra 2022-2025.
Værket er støttet af Statens Kunstfond, Koda Kultur, Dansk Komponistforening og Autorkontoen/COPYDAN. Tekst og collager er i en fortsat løbende proces.
Idé: Rønn/Müller
Video og manuskript: Sofie Kragh-Müller
Komposition: Ditte Rønn, Victor Dybbroe, Anders Holm Jensen
Trommer: Anders Holm Jensen
Percussion: Victor Dybbroe
Vokal, synth m.m.: Ditte Rønn
Sol Gong : Line Münster-Swendsen
Indspilning: The Village Recording v. Thomas Vang
Mix og Mastering: RUMLYD v. Rasmus Glendorf
Klippemester: Sara Nanna
Kuratering: SixtyEight v. Christopher Sand-Iversen